Telefon:
+45 53 53 88 66
Book tid:
Alle dage fra 10.00 - 20.00
Showroom:
Rebekkavej 59, 2900 Hellerup
Vis ledige tider
Handelsbetingelser
Generelle handelsbetingelser
oplysninger:
Unika Design ApS
CVR-nummer: 44163578
Kontor: Rebekkavej 15 2900 København
Betaling
Unika Design ApS accepterer betalinger med Dankort/VISA-Dankort, VISA, VISA Electron, og Mastercard. Du kan også betale via MobilePay Online eller bruge Wallets som Apple Pay og Google Pay. Derudover har du mulighed som kunde at bruge delbetaling hos ViaBill.
Dandomain A/S med Onpay online betalingsservice er dataansvarlig for betalingsrelaterede oplysninger.
Nets A/S Dankort er dataansvarlig for betalingsrelaterede oplysninger.
Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og inkluderer moms. Vi pålægger ingen gebyrer for kortbetaling.
Når vi hjælper med at designe dit møbel, så kan vi anmode om bankoverførsel ved en faktura for dit køb. Dette gælder også ved 50% depositum, hvis det er aftalt.
Vi anvender en godkendt betalingsserver, der krypterer alle kortoplysninger med SSL (Secure Socket Layer) protokol, hvilket sikrer, at dine oplysninger er beskyttet mod uautoriseret adgang.
Hvis du foretrækker betaling via bankoverførsel, skal køber dække eventuelle provisioner fra de formidlende banker.
Skriv til kundeservice@unikadesign.dk hvis du vil overføre med bankoverførsel.
Vi har kontier hos Danske Bank A/S.
Fragt
Unika Design ApS leverer varer via forskellige transportører og kun til brofaste øer. Hvis du ønsker levering til en ikke-brofast ø, bedes du kontakte os for en løsning.
Vi vil kontakte dig via e-mail, SMS og/eller telefon, når din ordre er klar til afsendelse eller afhentning. Afhentning er kun muligt, hvis du har aftalt det direkte med Unika Design ApS.
Vi tilbyder forskellige leveringsmuligheder for spiseborde:
-
Levering til kantsten: Vær klar til at modtage varen ved ankomst sammen med hjælpere til at bære den, da transportøren kun må aflæsse ved kantstenen. (Dette er vores standard løsning og bliver altid brugt, medmindre andet er aftalt)
-
Levering samt indbæring til stueetagen: Transportøren bærer varen ind i maksimalt stueetage, men det er dit ansvar at sørge for, at der er tilstrækkelig plads, og du skal selv montere den.
-
Levering, indbæring til stueetagen samt opsætning: Transportøren bærer varen ind i maksimalt stueetage og opsætter den på den ønskede placering. Transportøren tager også alt emballage med retur.
Modtagelse
Når du modtager din vare, er det vigtigt, at du kontrollerer for eventuelle skader. Det er dit ansvar at sikre, at varen er intakt og i korrekt stand ved modtagelsen. Vi anvender eksterne fragtselskaber til alle forsendelser, så det er afgørende, at du reklamerer straks over for fragtmanden, hvis der er skader, ellers bortfalder erstatningsansvaret.
Husk, at hvis du vælger at lade pakken blive efterladt uden kvittering, påtager du dig ansvaret for eventuelle skader, der opstår på pakken efter levering. Det gælder også for tilfælde, hvor varen bliver stjålet efter levering.
Leveringstid og -dato
Typisk tager levering af borde på lager 2-7 hverdage i Danmark.
Vi samarbejder med eksterne fragtselskaber for at sikre leveringen af vores borde og bænke. Derfor kan vi desværre ikke garantere en specifik leveringstid eller -dato. Dog bestræber vi os altid på at imødekomme vores kunders ønsker og videreformidler gerne ønsker om leveringsdage og -uger til transportøren.
Levering kan tage længere tid, hvis der er bestilt håndlavede ben, der ikke er på lager. Generelt for specialdesignede borde tager levering omkring 8-12 uger, medmindre der er aftalt prioriteret levering. Visse serier, der er fremstillet efter dine specifikationer, som f.eks. vores Koi Carpe Diem-serie, kan tage 12-16 uger, da de kræver håndmaling lag på lag. Vi vil ved kontakt oplyse den forventede leveringstid på produkter som vi forventer der vil tage længere tid end normalt.
Vi arbejder hårdt for at sikre, at din bestilling behandles og leveres så hurtigt som muligt, og vores kundeservice er altid tilgængelig for at besvare eventuelle spørgsmål eller imødekomme særlige anmodninger vedrørende leveringen.
Gebyr for ændring af leveringsadresse
Hvis Unika Design ApS skal betale for ændring af levering til leverandøren, så vil vi typisk betale omkostningerne for kunden. Hvis du har brug for at levere produktet til en adresse, der er forskellig fra faktureringsadressen, anbefaler vi dig at benytte vores funktion for “Levering til anden adresse” under betalingsprocessen. Vær opmærksom på, at der kan påløbe et gebyr, hvis du ønsker at ændre leveringsadressen efter at have afgivet din bestilling. Gebyrets størrelse afhænger af leverandørens omkostninger og den aktuelle status for forsendelsen.
Fragt til internationale destinationer
I korte træk leverer vi vores produkter til hele verden. Vær opmærksom på, at der kan påløbe yderligere gebyrer, moms og importtold, når varerne sendes til lande i Europa og uden for Europas grænser. Unika Design ApS påtager sig ikke ansvaret for disse omkostninger; det er kundens eget ansvar. Hvis du ved en fejl ikke har taget højde for sådanne gebyrer, moms eller importtold i din bestilling, er vi selvfølgelig klar til at hjælpe dig med at håndtere disse forhold. Vores hjemmeside beregner automatisk selv moms til individuelle lande, men der kan være ændringer som vi ikke er informeret om i dit pågældende land.
Billeder sendt til os eller produktbilleder
Vi sætter pris på de smukke billeder, kommentarer og feedback, vi modtager fra vores kunder. Alle billeder, der sendes til os, forbeholder vi os retten til at dele og bruge i markedsføringsøjemed. Hvis du ikke ønsker dette, bedes du angive det klart i det materiale, du sender til os.
Derudover ejer vi billeder af eventuelle produkter der produceres via Unika Design ApS, så medmindre andet er aftalt med kunden vil vi bruge billeder af produkter og special designet produkter til markedsføring.
Designfunktioner og Variationer
Vi stræber efter at tilbyde enestående designfunktioner og variationer på vores hjemmeside. Det er dog vigtigt at bemærke, at vores tekniske software kan indeholde fejl, der kan påvirke funktionerne.
Ved brug af vores design funktion ved epoxy plankeborde kan mål varierer lidt, som f.eks. omkring +-5% tykkelse.
Prisforbehold
Derfor forbeholder vi os retten til at trække priser tilbage, der vises på vores hjemmeside, hvis der opstår fejl. Hvis du bestiller et produkt til en forkert pris, vil vi naturligvis refundere det overbetalte beløb til dig. Vi beklager enhver ulejlighed, dette måtte medføre.
Vi værdsætter din forståelse og tålmodighed, og vi stræber konstant efter at forbedre vores systemer for at sikre en problemfri købsoplevelse for vores kunder.
Tilfredshedsgaranti
Vi stræber efter at sikre vores kunders fulde tilfredshed med vores produkter. Derfor tilbyder vi en tilfredshedsgaranti for vores epoxy borde.
Hvordan fungerer det
-
Når du bestiller et epoxy bord online, der er omfattet af tilfredshedsgarantien, har du mulighed for at anmode om en produktion af et nyt bord, hvis du ikke er tilfreds med det første bord.
-
For at gøre brug af tilfredshedsgarantien skal du enten have modtaget billeder af dit bord når det er færdigt på værkstedet eller være til stede på leveringsdagen for det første bord og afvise det. Dette giver vores transportør mulighed for at returnere det afviste bord til os.
-
Vi vil derefter producere et nyt bord af samme størrelse, prisklasse og lignende udseende til dig.
Betingelser og begrænsninger
- Gælder kun online køb medmindre andet er aftalt.
Tilfredshedsgarantien kan kun benyttes én gang pr. bestilling.
Har køber modtaget billeder eller video af produktet før levering, kan dette være årsag til at tilfredshedsgarantien frafalder. - Kunden skal være fysisk tilstede og afvise leveringen af det første bord på leveringsdagen for at aktivere tilfredshedsgarantien.
- Det afviste bord vil tilhøre Unika Design, og vi forbeholder os retten til at producere et nyt bord til kunden.
Produktet eller fakturen skal have tydelig anmærkning eller stempel. - Transport og leveringsomkostninger dækkes af køber.
Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere varer i én ordre, men de leveres enkeltvis, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.
For at udøve din fortrydelsesret skal du give os besked inden for 14 dage fra modtagelsen. Du kan gøre det ved at sende en e-mail eller ved hjælp af den vedlagte standardfortrydelsesformular. Vær opmærksom på, at du ikke kan fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden at give os besked.
Hvis du har modtaget gratis produkter ved køb af et produkt hos os, så skal dette også sendes tilbage, medmindre andet er aftalt på skrift.
Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at returnere én eller flere varer, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne refunderet, hvis du fortryder en del af dit køb. Selvom fragtomkostningerne er gratis, vil der stadig være fragtomkostninger for Unika Design og disse vil blive modregnet tilbagebetalingen.
Returnering
Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb, har du 14 dage til at returnere varen. Du skal selv betale for returforsendelsen, og du hæfter for eventuelle skader, der opstår under transporten.
Visse varer kan ikke returneres med normal post, herunder spiseborde og bænke. Forventede omkostninger til returnering af sådanne varer er højst 2995,- inklusive moms. Medmindre det er uden for Danmarks grænser.
Du er velkommen til selv at bestille fragt af returvarer på eget ansvar, hvis du får det bekræftet af vores kundeservice.
Ingen fortrydelsesret
Aftaler om levering af varer, der er fremstillet efter dine specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, kan ikke fortrydes. Udstillingsmodeller (borde, bænke, stole eller lignende, der er købt direkte fra udstillingen eller i showroom), betragtes som købt som beset og er ikke omfattet af fortrydelsesretten.
Depositumspolitik
Hvis du vælger at betale et depositum for din bestilling, vil det typisk udgøre halvdelen af det samlede beløb. Vær opmærksom på, at det indbetalte depositum ikke kan refunderes, når din ordre er blevet behandlet og noteret på værkstedet.
Depositummet vil bortfalde, hvis vi ikke kan etablere kontakt med dig 14 dage efter, at bordet er klar til levering, medmindre der er indgået en anden aftale med dig. Vi vil forsøge at kontakte dig via e-mail og telefon i denne periode. Det resterende beløb vil blive opkrævet via e-mail når bordet er klar til levering. Disse betingelser vil blive specificeret på din faktura. Når din ordre først er afgivet, bliver købsaftalen bindende, og din fortrydelsesret træder ikke længere i kraft, da produktionen går i gang på vores værksted. Det er vigtigt at bemærke, at det indbetalte depositum dækker omkostningerne ved igangsat og pågående produktion, herunder tabt arbejdstid og materialer. Dette gælder især, hvis du ikke betaler det resterende beløb og ikke er klar til levering af din vare rettidigt. Hos Unika Design ApS vil vi sørge for at du får en fair og god kundeservice oplevelse.
15 års garanti
Vi er stolte af at tilbyde en 15 års udvidet garanti fra leveringsdatoen på vores epoxy-behandlede bordplader i østindisk valnød (albizia saman). Denne garanti dækker epoxyharpiksens binding til træet, så bordet forbliver brugbart og i god stand. Bemærk, at specialdesignede borde muligvis ikke er dækket af denne garanti, selvom de er lavet af østindisk valnød.
Garantioplysningerne vil altid være klart angivet på produktet eller din faktura, så du ved, om dit bord er dækket. Vi er overbeviste om, at vores epoxy borde har en betydeligt længere levetid end traditionelle borde. Vores borde er skabt af hele træstykker, hvilket øger deres holdbarhed og kvalitet.
Hvis dit epoxy bord er dækket af vores 15-års garanti, og du mod forventning har brug for at gøre krav på garantien, kan dette kun ske én gang. Hvis der opstår et problem med et erstatningsbord, antager vi, at det tidligere bord ikke blev behandlet korrekt, og derfor kan garantien ikke anvendes på det nye bord. Unika Design forbeholder sig retten til at vurdere, om et bord skal udskiftes og om det er dækket af garantien, for at forhindre misbrug, selvom der foreligger beviser.
Vores tillid til vores produkter understøttes af en holdbarhedstest udført af Youtube kanalen Blacktail Studio, som du kan finde [her]. Vi er dedikerede til at levere produkter af høj kvalitet, der kan glæde vores kunder i mange år fremover.
Brug af epoxy borde og møbler
Produkter i naturligt materiale, såsom epoxy borde, kan være følsomme over for deres omgivelser på grund af materialets natur. Selvom mange epoxy borde er oliebehandlet inden levering, kan mindre revner eller formændringer opstå over tid som en naturlig proces, og derfor er dette ikke dækket af reklamationsretten.
Derfor gælder reklamationsretten ikke for skader forårsaget af forkert opbevaring eller eksterne påvirkninger. Naturmaterialer kan påvirkes af faktorer som luftfugtighed og skiftende temperaturer, især hvis produktet ikke opbevares ved stuetemperatur og i et tørt miljø.
Placering af epoxymøbler i hjemmet: Træet i epoxyplankeborde og epoxymøbler er et naturmateriale, der konstant er i bevægelse. Det kan være særligt følsomt over for luftfugtigheden i rummet og bør derfor holdes væk fra direkte sollys, radiatorer, pejse osv., da dette kan påvirke epoxyens farve og forårsage ændringer. Det er kundens eget ansvar at sikre en passende placering af møblerne.
Firmapolitik omkring produktion af epoxy borde og møbler: Alle Unika Design-møbler er håndlavede og skabes efter kundens bestilling og præferencer, herunder størrelse, tykkelse, farver og design. Ingen møbler er ens, da træets naturlige variationer og struktur giver hvert stykke dets unikke karakter og nuancer.
Ved ønsket om at indarbejde private genstande i epoxymøbler (f.eks. smykker), påtager kunden sig ansvaret for eventuelle ændringer eller farveafvigelser, som kan opstå under produktionen. Vi kan ikke holdes ansvarlige for skader eller tab af genstande under denne proces.
Vigtig information om processen ved udarbejdelse af epoxymøbler: Under produktionen kan der forekomme små bobler i epoxyen og farvevariationer, da træet reagerer med materialet. Vi bestræber os på at minimere disse uønskede elementer, men kunder skal være opmærksomme på muligheden for sådanne forekomster.
Handelsbetingelser: Konkurrencer og offentliggørelse af vindere
Konkurrencebetingelser
Deltagelse i konkurrencen
Ved deltagelse i konkurrencer arrangeret af Unika Design accepterer deltagerne disse konkurrencebetingelser og vores privatlivspolitik.
Deltagere skal være mindst 18 år og bosiddende i Danmark.
Priser og ændringer
Siden konkurrencens start og slutning kan der være sket ændringer med hensyn til pris og markedsvilkår, hvilket gør at der kan være forskel på pris eller produkt når vinderen udvælges.
Udvælgelse af vinder
Vinderen vælges tilfældigt eller baseret på konkurrencevilkårene og vil blive kontaktet direkte via DM, e-mail eller telefon.
Hvis vinderen ikke har lyst til at deltage i udleveringen af premien, vil Unika Design forbeholde sig retten til at udvælge en ny vinder.
Offentliggørelse af vinder
Vinderen af konkurrencen giver samtykke til, at deres fulde navn offentliggøres på vores hjemmeside og sociale medieplatforme.
Vinderen kan blive bedt om at deltage i markedsføringsaktiviteter, herunder billeder og video, som vil blive brugt i forbindelse med promovering af Unika Design og vores produkter.
Præmieafhentning og dokumentation
Vinderen vil blive bedt om at dokumentere modtagelsen af præmien ved hjælp af foto eller video, som Unika Design må bruge i eventuel markedsføringsøjemed.
Reklamationsret
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb, hvilket giver dig en reklamationsret på 24 måneder. Bemærk, at træ er et levende materiale og kan ændre form eller vride sig, dog har epoxy resin en mere holdbar effekt end normale planker på baseben, men kan på grund af den svævende effekt blive ujævn. Svindrevner og vrid i træet betragtes som en naturlig patina og anses derfor ikke som en reklamation. Svindrevner karakteriseres som revner i træet og kan variere meget i størrelse, fra delvist igennem planken/blokken til halvt igennem. Svindrevner kan nemt udfyldes med træfylder, og vi anbefaler brug af Wood Repair E800 Aqua+. Fyld fyldstoffet i revnen/hullet og glat det ud med en fugtig klud eller svamp. Epoxy resin kan bøjes af ved al for høj varme og anses ikke som reklamationsret. Sildebensborde kan bue eller krumme afhængigt af miljøet, de er placeret i, hvilket er naturligt for træmøbler i massive materialer.
Håndlavet bordben kan have svejse mærker, skævheder, malingsrester eller mærker, som giver charme til håndværket og anses ikke som en reklamation.
Hvis du, mod forventning, oplever noget, der ikke dækkes af vores reklamationspolitik, er vi her for at hjælpe. Du kan kontakte vores kundeservice eller ved at sende en e-mail til kundeservice@unikadesign.dk Vi er dedikerede til at sikre din tilfredshed og er klar til at besvare eventuelle spørgsmål eller bekymringer, du måtte have.
Tip: Vedligeholdelse af Epoxyborde
Epoxyborde kan udvikle ridser over tid, men du kan nemt polere dem op ved at bruge samme metode som til biler. Dette hjælper med at bevare bordets glans og udseende. Spørg vores kundeservice, hvis du har spørgsmål om vedligeholdelse.
Klageadgang
Hvis du ønsker at klage over dit køb, bedes du kontakte os. Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan du indgive en klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via Klageportalen for Nævnenes Hus. Bemærk, at det koster et gebyr at få klagen behandlet, medmindre du handler i en e-mærket webshop, hvor behandlingen af din sag er gratis uanset beløbets størrelse. Hvis du har bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her: http://ec.europa.eu/odr
Sidst opdateret den 12. august 2024.