Telefon
+45 53 53 88 66
Showroom
Alle ugens dage: 10.00 – 17.00
Hindsgavl Allé 2 5500 Middelfart
Online rådgivning
Vis online tider
Handelsbetingelser
Tilfredshedsgaranti
Hos Unika Design tilbyder vi en unik tilfredshedsgaranti, så du trygt kan bestille et spisebord efter dine ønsker og mål – helt uden risiko.
Vi hæver først betalingen, når du har godkendt træet:
✔️ Du modtager billeder af træet/plankerne, før produktionen starter
✔️ Kan du mod forventning ikke lide det, får du hele beløbet retur
✔️ Vi tilbyder også gerne at finde nye planker, hvis det giver mening
Svarfrist:
Vi sender billeder eller video via e-mail og/eller SMS.
Hvis vi ikke har modtaget svar inden for 12 timer, betragter vi det som godkendt, og produktionen fortsætter som planlagt. Dette sikrer, at processen forløber smidigt og uden unødige forsinkelser.
(Gælder spiseborde, undtagen mosaik)
Levering & transport
Hos Unika Design oplyser vi en forventet levering – det vil sige, at vi estimerer, hvornår dit møbel er klar til levering og giver besked i god tid. Der kan dog ske ændringer, så leveringstiden kan blive kortere eller længere end angivet. De estimerede tidspunkter er gældende når din ordre er godkendt.
Den endelige leveringsdato og tidsinterval aftales direkte med transportfirmaet. Du bliver kontaktet, når deres rute er planlagt, hvor det også vil være muligt at ændre. Læs mere om proceduren her.
• Lager/showroom: 2–10 hverdage
• Værkstedet: 2–3 uger (inkl. tilpasning med håndlavede bordben)
• Efter mål og design: 4–6 uger (plankeborde)
• Efter mål og design: 12–16 uger (epoxy borde)
Levering sker typisk til kantsten. Indbæring og montering kan ofte tilkøbes ved mindre borde. Vi leverer kun til brofaste øer i Danmark. Kunden er ansvarlig for, at der er adgang til levering – f.eks. gennem dør, opgang eller indkørsel. Ved forhindringer dækker kunden selv evt. ekstra kørsel eller opbevaring. Levering uden opsyn kan aftales mellem transportøren og kunden.
International levering: Vi leverer globalt. Told, moms og gebyrer kan tilkomme og er kundens ansvar. Vores system beregner automatisk moms. Vi anbefaler, at du selv tjekker at det ser rigtigt ud, samt reglerne i dit land. Kontakt os gerne for hjælp. Gratis levering ikke ved international levering, men prisen kan findes ved at vælge land og by ved kassen.
Betaling & depositum
Vi accepterer Dankort, Visa, Mastercard, MobilePay, Apple Pay, Google Pay og ViaBill.
Bankoverførsel: Eventuelle gebyrer dækkes af kunden. Konto: Danske Bank A/S.
Depositum: Nogle kunder kan få mulighed for 50% depositum. Beløbet refunderes ikke, da produktionen igangsættes straks. Det dækker materialer og arbejdstid. Restbeløb betales, når varen er ved at være klar til transport. Ved manglende betaling eller kontakt i 14 dage, fra ordren er klar og du kontaktes, bortfalder retten til ordren, medmindre andet er aftalt. Uden straks betaling/kontakt kan der forekomme længere leveringstid.
Fortrydelsesret
Hos os får du 14 dages fortrydelse/retur på eventuelle møbler på lager. Design selv, efter mål, speciallavede møbler og udstillingsmodeller på lager er undtaget, jf. forbrugeraftaleloven §18, stk. 2, nr. 3. Ved mulig delvis fortrydelse fratrækkes fragtomkostninger fra tilbagebetalingen – også hvis fragt oprindeligt var gratis.
Når du reserverer et bord, har du mulighed for at købe det inden for en angivet tidsramme. Reservationen er ikke bindende, men bliver først bekræftet som et køb, når betaling er gennemført eller en skriftlig accept på køb. Når betalingen eller godkendelsen er modtaget, gælder samme vilkår som ved øvrige køb.
Efter mål & design – spiseborde: Vi reserverer indbetalte beløb, indtil du har fået billeder og ordren er godkendt, starter vi produktion og forventet leveringstid. Betales forud og kan ikke annulleres eller fortrydes efter godkendelse via billeder af planker til spiseborde. Ønsker du at betale i rater, kan dette vælges ved checkout.
Returnering
Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb, har du 14 dage til at returnere varen. Du skal selv betale for returforsendelsen, og du hæfter for eventuelle skader, der opstår under transporten. Visse varer kan ikke returneres med normal post, f.eks. spiseborde og bænke. Vi kan ofte hjælpe med returforsendelsen, men alle omkostninger dækkes af køber.
Reklamation
Hos Unika Design arbejder vi med unikke, håndlavede produkter – derfor er hvert møbel helt særligt og aldrig identisk med et andet. Det er ofte de små, naturlige & håndværksmæssige variationer, der gør et bord perfekt. Vi lever af det uperfekte bliver det perfekte – af træets spil, strukturer og håndværkets spor – som tilsammen gør hvert bord smukt og personligt, derfor dækker reklamationen ikke følgende.
• Naturlige variationer i træ, epoxy og metal såsom åretegninger, knaster, revner, farveforskelle og patina
• Mindre ridser, bobler i epoxy, svejsespor eller strukturforskelle
• Skader eller vrid forårsaget af uforsvarlig opbevaring, fugt, varme eller direkte sollys
• Udseende, som var synlige på fremsendte billeder inden, under og efter produktion
• Ved forkert eller forlænget opbevaring inden udpakning af emballagen
• Tekniske eller æstetiske justeringer under produktionen, hvis det vurderes at forbedre det samlede resultat
• Undersiden af vores møbler
Modtagelse og skader under fragt: Ved modtagelse skal du tjekke emballagen. Hvis du ser skader, skal du påpege det over for fragtmanden og tage billeder – inden du åbner. Det er ikke muligt for os at vurdere ansvaret for fragtskader, medmindre dette dokumenteres ved leveringen. (Vi har ikke oplevet nogle fragtskader endnu)
Erhvervskøb: Som privat forbruger har du 24 måneders reklamationsret, men ved erhvervskøb (CVR-nummer eller virksomhedsfaktura) ydes 6 måneders reklamationsret. Showroom- og udstillingsmodeller købes som beset og kan ikke reklameres.
Reparation eller kompensation: Er reklamationen berettiget, vil vi vurdere, om produktet skal repareres, produceres igen, ombyttes, gives prisafslag eller refunderes. Returnering skal ske i original eller forsvarlig emballage, og du skal gemme og sende kvittering for fragt.
Vedligeholdelse & ansvar
Vedligeholdelse er kundens ansvar. Epoxy og massive træmøbler bør placeres korrekt ift. sol, varme og luftfugtighed. Revner, vrid og farveændringer anses som naturlig patina og dækkes ikke af reklamationsretten, da det ofte vil være umuligt at vurderer placering, opbevaringen & behandling.
Træ arbejder: Svindrevner eller buede flader kan opstå afhængigt af miljø.
Bordben: Håndlavede bordben kan have svejsespor, skævheder eller små mærker som følge af produktionen og anses ikke som fejl, medmindre det vurderes at skade helhedsindtrykket.
Placering: Hold møbler væk fra direkte sollys, radiatorer og pejse. Høj varme kan påvirke epoxy og træ negativt.
Vi har lavet en generel vedligeholdelses guide her.
Produktion
Produktion og variationer: Vores specialister kan foretage tekniske eller æstetiske justeringer under produktionen, hvis det vurderes at forbedre det samlede resultat. Der kan undervejs opstå eller udvide naturlige revner, mangler eller ujævnheder i træet. Disse bliver udbedret med den bedst mulige ekspertise, som vores fagfolk vurderer matcher bedst.
Uheld og forsinkelser: I sjældne tilfælde kan uforudsete hændelser på værkstedet medføre forsinkelse. I så fald forsøger vi enten at redde din oprindelige ordre eller producere en ny under samme vilkår.
Ændringer: Ønsker du ændringer efter ordre afgivet eller godkendelse, kan det ikke altid lade sig gøre og kan tillægges et håndteringsgebyr på 995 kr. samt evt. ekstraudgifter til materialer og produktionstid. Dette gælder også ændringer i transport, f.eks. ny adresse, opbevaring eller leveringsdato.
Måleafvigelser: Mindre variationer i mål kan forekomme, typisk op til ±5 %, ofte kun i tykkelsen.
Design og softwareforbehold
Alle 2D/3D-designere og visualiseringer på vores hjemmeside er vejledende. Farver, former og proportioner kan afvige fra det endelige produkt. Der tages desuden forbehold for tekniske fejl i designværktøjet og eventuelle prisfejl.
Genstande sendt til os
Ønsker du indstøbte genstande, sker dette på eget ansvar og uden garanti for transport, farve eller placering. Vi gør vores bedste for at passe på dine genstande og leve op til et godt slut resultat.
Konkurrencer & markedsføring
Unika Design forbeholder sig retten til at afslutte konkurrencer uden vinder, men vi vil altid trække en eller “flere” vindere, som offentliggøres.
Konkurrencebetingelser: Ved deltagelse i Unika Designs konkurrencer accepterer du vores konkurrencebetingelser og privatlivspolitik. Deltagere skal være min. 18 år og bosiddende i Danmark.
Præmier og ændringer: Priser og produkter kan ændre sig fra konkurrencestart til præmieudlevering pga. markedsvilkår.
Udvælgelse og offentliggørelse af vinder: Vinderen udvælges tilfældigt eller efter de angivne regler og kontaktes direkte. Ønsker vinderen ikke at modtage præmien, forbeholder vi os retten til at finde en ny vinder eller afslutte konkurrencen. Ved accept af præmien gives samtykke til offentliggørelse af navn på vores hjemmeside og sociale medier. Vinderen kan blive bedt om at medvirke i markedsføring via billeder eller video.
Præmieafhentning og dokumentation
Modtagelse af præmien skal dokumenteres med foto eller video, som vi må anvende i markedsføringsøjemed.
Produktansvar
Unika Design er ansvarlig i henhold til den gældende produktansvarslov. Ved erhvervskøb fraskriver vi os ansvar for følgeskader, driftstab, tidstab, avancetab og andre indirekte tab.
Billeder
Vi sætter pris på de smukke billeder, kommentarer og feedback, vi modtager fra vores kunder. Alle billeder, der sendes til os, forbeholder vi os retten til at dele og bruge i markedsføringsøjemed, samt alle billeder sendt fra os er ejes af Unika Design.
Force majeure
Unika Design kan ikke holdes ansvarlig for manglende opfyldelse af aftaler, forsinkelser eller mangler, som skyldes forhold uden for vores kontrol (force majeure). Dette omfatter – men er ikke begrænset til – naturkatastrofer, brand, krig, pandemi, strejker, lockout, importrestriktioner, lukkede grænser, transportforstyrrelser eller lignende hændelser. I sådanne tilfælde forbeholder vi os retten til at udskyde levering, ændre produktionsplan eller annullere aftalen helt eller delvist uden kompensation.
Klageadgang
Klage kan indsendes til Nævnenes Hus (naevneneshus.dk). EU-borgere kan klage via http://ec.europa.eu/odr